En vidensportal for reparation og vedligehold skal gøre befolkningen i regionen mere opmærksom på den økonomiske såvel som den miljømæssige gevinst ved at reparere og vedligeholde elektroniske produkter. Dette skal gøres via en platform, der oplyser forbrugere om gevinsten ved reparation og vedligehold, samt hvor og/eller hvordan vedligehold og reparation kan udføres.

Platformen skal bygges på erfaringer fra en række aktører – bl.a. producenter, forhandlere, professionelle reparatører og serviceteknikere samt civilsamfundets reparationsinitiativer.

Platformen tænkes også anvendt at registrere både gennemførte reparationer og reparationer, som bliver opgivet. Dette kunne omfatte reparationer, som platformen direkte har bidraget til, hvilket kunne foregå ved, at man udfylder et kort spørgeskema efter at have brugt en specifik reparationsguide, ligesom når man ved køb på internettet bliver bedt om at bedømme forløbet.

Kommentarer til tiltaget (generelt, bidrag, barrierer, osv.)

Ejerskab og målgruppe

• Hvem er afsendere/målgruppen for tiltaget?
• Henvender tiltaget sig til forbrugeren?
• Det er svært at gennemskue hvem der skal være modtagere
• Det er vigtigt at platformen kan favne bredt, så alle kan være med.
• Man skal ramme et bestemt segment, og hvordan gøres det?
  

Kategorier

• Der er behov for at portalen er delt op på produktkategorier, hvilket potentielt vil gøre det lettere for producenter at deltage
• Skal portalen deles op efter WEEE-kategorierne?
  

Kommercielt vs. ikke-kommercielt

• Tvivl om hvorvidt der skulle tjenes penge via portalen
• Der skal skelnes mellem, at noget på platformen er gratis og noget koster penge
• Skal det også fungere som en markedsføring af virksomheder?
  

Barrierer

• Vi skal være sikre på hvilke alternative løsninger, der eventuelt allerede eksisterer
• Der kan også være synergi med eksisterende initiativer som Facebook, YouTube, brugermanualer, osv.
  

Skabe opmærksomhed

• Der er brug for at forbrugere forstår, at deres produkter kan repareres og vedligeholdes
• Der skal skabes opmærksomhed om at det miljømæssigt er en god idé at reparere
• Der mangler information omkring grønne (offentlige) indkøb
• Reparation og vedligeholdelse skal gøres interessant for forbrugeren
  

Certificering

• Der er behov for regler for hvad er en godkendt reparatør, og hvad er en godkendt genbruger?
• Hvordan får vi øget standarden? Certificeringer og standarder er helt essentielle
  

Hvor og hvordan kan deltagerne se deres organisation i udvikling og drift af dette tiltag?

• Repair Café Danmark er allerede en gratis tjeneste, hvor de hjælper forbrugerne med at få repareret elektronik. Derudover tilbyder de hjælp til selvhjælp og driver en hjemmeside med informationer, som kan stilles til rådighed. De har også statistik omkring reparationer, som kan bruges. Desuden kan en kommende miljøberegner, som udvikles i et samarbejde med Aalborg Universitet, være interessant at bruge i denne sammenhæng.
• Refurb kunne godt tænke sig at trække på de data, som kommer til at ligge på platformen, og på et tidspunkt føre data tilbage til platformens videre udvikling.
• Fixrs vil gerne være behjælpelige med at stille viden og personressourcer til rådighed – mod at der skelnes mellem den gratis og kommercielle del af platformen.
• Dansk Erhverv syntes at det er positivt, at medlemsvirksomhederne kan se et potentiale og vil derfor gerne hjælpe med at dele viden og facilitere kontakter.

Hvem skal ellers involveres i udviklingen af dette tiltag?

• Producenter
• Forbrugerrådet
• Forsikringsselskaber
• Kommunerne i regionen

Ideer til delmål for tiltaget

Dette tiltag baserer sig på ideen om at skabe flere arbejdspladser gennem øget reparation, vedligehold og genbrug. Tiltaget skal etablere et netværk af aktører ved dels at skabe flere reparations- og vedligeholdelsesmuligheder for borgere, dels at skabe socialøkonomiske arbejdspladser for både yngre og ældre udsatte borgere.

En del af tiltaget har bl.a. fokus på dels ældre håndværkere, der ikke længere kan klare at arbejde fuld tid, men stadig gerne vil bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet samt på unge mennesker “på kanten” af arbejdsmarkedet, som kan tiltrækkes til håndværkerfaget. Lokale reparationsmuligheder baseret på godkendte reparationsmuligheder samt sikkerhed for kvaliteten af genbrugte produkter som hårde hvidevarer, f.eks. gennem en certificeringsordning, kan skabe flere arbejdspladser inden for reparation og genbrug.

En anden del af tiltaget har fokus på udvikling af lokale reparationsstrategier, hvor kommuner som del af den lokale erhvervspolitik søger at skabe lokal erhvervsudvikling og beskæftigelse gennem øget reparation, vedligeholdelse og genbrug f.eks. ved at synliggøre lokale reparationsmuligheder, hvor etablering af socialøkonomiske arbejdspladser i professionelle virksomheder eller i socialøkonomiske virksomheder kan være en del af strategien.

Kommentarer til tiltaget (generelt, bidrag, barrierer, osv.)

Professionel reparation

• Socialøkonomiske virksomheder er også professionelle virksomheder
• Erfarne håndværkere, der er blevet flexjobber eller er kommet i skånejob kan samarbejde med unge, der ikke ved hvad de vil og derved lade dem inspirere hinanden
• Der skal være professionel støtte til stede
• Det kan sikre flere lærepladser i håndværksfagene
  

Efteruddannelse

• Efteruddanne håndværkere til at kunne varetage reparationer af elektronik
• Efteruddannelse passer godt sammen med ideen om at ændre reglerne for håndværkerfradraget, så det også kan anvendes ved udgifter til reparationer
  

Sammenspil mellem det kommercielle og det socialøkonomiske

• Kombinationen af det kommercielle og det socialøkonomiske kan støtte hinanden
• Bl.a. Special Minds og Huset Venture har samarbejde med professionelle virksomheder
  

Certificering og ansvar

• Forsikring og ansvar? Repair Café Danmark har undersøgt det for deres frivilliges aktiviteter, og ingen ved hvilket ansvar man påtager sig ved den form for reparation
• Nogle elektronikreparationer kræver en form for certificering af reparatøren
  

Økonomi

• Er det billigere at samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed? Sjældent – som følge af en lavere produktivitet
• Stort potentiale for samfundet hvis reparationsprisen reduceres eller forbrugernes betalingsvillighed øges
• Hvordan skabes økonomisk bæredygtige forretningsmodeller?
  

Potentiale

• Store virksomheder, der anvender socialøkonomiske arbejdspladser til fx reparation eller vedligeholdelse
  

Hvor og hvordan kan deltagerne se deres organisation i udvikling og drift i dette tiltag?

• Fixrs ser sig selv i et samarbejde, hvor de kan tilbyde kvalifikationer til vedligeholdelse – f.eks. ved at tilbyde et mesterlære-koncept
• Repair Café Danmark vil meget gerne være med i overvejelser om udvikling af socialøkonomiske aktiviteter. Der er mange problematikker man skal være opmærksomme på, bl.a. at sikre de nødvendige kvalifikationer hos dem, der frivilligt reparerer elektriske og elektroniske produkter
• ECOlaw vil gerne formidle kontakt til socialøkonomiske virksomheder: Hvordan kan man få et samarbejde op og stå mellem det kommercielle og det sociale perspektiv. Hvor er der et godt grundlag for forretningsplanen? Hvilke muligheder er der ved samarbejde med store virksomheder?

Hvem skal ellers involveres i udviklingen af dette tiltag?

• Store kantiner (kan have vedligeholdelsesbehov for hårde hvidevarer)
• Virksomheder med små kantiner og tekøkkener (Fixrs ser et potentiale her)
• Boligselskaber

Ideer til delmål for tiltaget

Dette tiltag er baseret på, at der kan skabes opbakning til, at det nyligt udvidede håndværkerfradrag kan bruges til at få fradrag for reparation og vedligehold af produkter, herunder elektroniske produkter. Håndværkerfradraget kan i dag bruges til langt mere end at få lagt nye gulve eller monteret ny varmtvandsbeholder, og kan fx bruges til at få klippet hæk eller til rengøring i hjemmet. Der er altså allerede forskellige former for service, som kan dækkes af håndværkerfradraget.

Kommentarer til tiltaget (generelt, bidrag, barrierer, osv.)

Udvide konceptet

• Reparation bør også kunne foregå uden for hjemmet – dvs. man skal se bort fra det fysiske sted for reparationen
• Skabe interesse for reparationsvirksomheder ved gøre det mere attraktivt
• Fradraget skal dække mere end hårde hvidevarer. Man skal se hvor det kan virke henne i relation til alle typer forbrugerelektronik
  

Andre politiske håndtag

• Vil være nemmere at få opbakning til at ændre håndværkerfradraget frem for at opnå lavere moms for reparationer
• Er der andre politiske håndtag man kunne tage fat i ud over håndværkerfradraget?
  

Hvor og hvordan kan deltagerne se deres organisation i udvikling og drift i disse tiltag?

• Dansk Erhverv er allerede ved at arbejde med det på et politisk niveau
  • Udkommer med en artikel, der kan anvendes til vidensdeling
  • Forbrugerrådet har udtrykt opbakning til et sådant tiltag
• Region Hovedstaden har allerede fokus på cirkulær økonomi som del af regional udvikling. Elektronik er dog ikke prioriteret. Regionen deltager i EU-ansøgning om rammevilkår, der kan være relevante for tiltagene

Hvem skal ellers involveres i udviklingen af dette tiltag?

• Forbrugerrådet

Ideer til delmål for tiltaget 

Dette er et tiltag, der skal iværksættes på nationalt politisk niveau.

Dette tiltag fokuserer på mulighederne for at tilskynde til længere levetid gennem den kommende opgradering (kaldes også modernisering) af det danske producentansvar for elektronik. Ved ændring af EU’s affaldsdirektiv i 2018 blev der fastlagt en række minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger, som skal forbedre ordningernes administration og transparens.

Ændringerne lægger ifølge EU op til, at producenters økonomiske bidrag til kollektive ordninger skal gradueres efter deres produkters genanvendelighed, genbrugelighed og reparérbarhed. Dette skal give producenter incitament til at tage flere miljøhensyn ved udformning af deres produkter. Ændringerne skal gennemføres af de enkelte EU-medlemslande. I Danmark skal opgraderingen desuden gennemføre anbefalinger fra Partnerskabet for indsamling af elektronikaffald (2016) og fra Advisory Board for Cirkulær Økonomi (2017) samt gennemføre et initiativ i Aftale om udmøntning af pulje til Strategi for cirkulær økonomi Initiativet skal lovliggøre eksisterende praksisser, hvor aktører indsamler elektronikaffald fra husholdninger til genbrug og genanvendelse.

Lovliggørelsen af sidstnævnte skal sikre, at de affaldsstrømme, der bliver genbrugt eller genanvendt bliver dokumenteret. Det skal samtidig sikres, at genbrug og genanvendelse sker med såkaldt “høj kvalitet”, bl.a. gennem miljøcertificering af aktører involveret i indsamling og behandling af elektronikaffald ud fra EU’s CENELEC-standarder (EN 50625-serien).

Kommentarer til den måde tiltaget er beskrevet på? (generelt, bidrag, barrierer, osv.)

• Kig til de andre EU-lande (hvordan kan de påvirke den danske diskussion?)
• Tjek op på CENELEC i forhold til ISO-standarder
• De graduerede affaldsgebyrer vil antagelig få større betydning i forhold til emballage sammenlignet med elektronik, da det ikke er sikkert, at gradueringen kommer til at betyde en væsentlig prisdifferentiering mellem produkter. Ecodesign-direktivet vil i så fald kunne få større miljømæssig betydning
• Man er endnu ikke begyndt i Danmark at drøfte hvor stor gradueringen af affaldsgebyrerne skal være

Hvor og hvordan kan/jeres organisation deltage i udvikling og drift af nogen af dette tiltag?

• DAKOFA kan bidrage med link til rapporter på området
• Aalborg Universitet vil analysere allerede eksisterende gradueringer af afgifter i producentansvarsordninger i andre EU-lande

Ideer til delmål for tiltaget

Det femte tiltag tager udgangspunkt i udfordringerne med at få bedre viden om de faktiske materialestrømme af elektroniske produkter og elektronikaffald i Danmark og dermed også i Region Hovedstaden.

En rapport (Kortlægning af affaldsstrømme for WEEE og batterier, Miljøprojekt nr. 1848) fra 2016 skønnede, at der hvert år sker en eksport af stjålet elektronikaffald på 13.000 tons – svarende til 20% af de manglende registrerede mængder elektronikaffald. På 1. workshop blev der udtrykt ønske om, at der sættes ind mod organiseret tyveri af elektronikaffald i form af håndhævelse fra politi og Miljøstyrelsen. En håndhævelse skal sikre, at flere kasserede elektroniske produkter forbliver i de danske affaldsstrømme, så de kan udnyttes på bedste vis, og der ikke skabes et unødvendigt tab af værdifulde materialer og produkter.

For at få et bedre grundlag for at vurdere effekten af både tiltag inden for reparation, vedligeholdelse og genbrug samt inden for håndhævelse i forhold til tyveri af elektronikaffald er det vigtigt at få bedre statistik for mængden af elektronikprodukter, omfanget af reparationer og opgivne reparationer samt de faktiske mængder af elektronikaffald.

Det vil bl.a. kræve, at der foretages nationale surveys i lighed med den survey, der er foretaget i regi af Affald og ressourcer på tværs, og som kan være med til at vurdere omfanget af affald, der er forebygget gennem reparationer.

Kommentarer til den måde tiltaget er beskrevet på? (generelt, bidrag, barrierer, osv.)

• Der er behov for at skabe overblik over hvor elektroniske apparater, som ikke længere anvendes af forskellige årsager, ender henne (DBA, i skuffer og skabe, i udlandet osv.)
• Formålet bør også være at få viden om erfaringer med tyverisikring, og hvordan der kan sikres skånsom indsamling
• Det er en national udfordring og opgave. Hvordan kan tiltaget organiseres regionalt?
• Det er bedre at indsamling sker på kommunale genbrugspladser frem for gennem indsamling i boligområders gårde

Hvor og hvordan kan/jeres organisation deltage i udvikling og drift af nogen af dette tiltag?

• Aalborg Universitet vil undersøge hvordan den survey, der er foretaget i Affald og ressourcer på tværs kan foretages regelmæssigt, fx årligt, for en række produktområder. Dialog vil blive søgt etableret med Danmarks Miljøportal, KL, Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik

Hvem skal ellers involveres i udviklingen af dette tiltag?

• Danmarks Miljøportal
• KL
• Miljøstyrelsen
• Danmarks Statistik

Ideer til delmål for tiltaget

Ud fra diskussionerne på workshop 1 og 2 er der for hvert af de fem tiltag udarbejdet et overbliksskema (se figur 8) med de aktører, der er interesserede i at deltage i den videre udvikling af hvert af de fem tiltag samt en oversigt over mål og milepæle samt de første skridt for hver.

Elektriske og elektroniske produkter som miljømæssigt hotspot

Projektets materialestrømsanalyse identificerede elektriske og elektroniske produkter som et hotspot. I rapporten ‘Cirkulærer muligheder i affaldssystemet – Affaldsanalyse af Hovedstadsregionen’ beskrives det, at der i Regionen årligt genereres 25.000 ton elektronikaffald, og selvom det ikke er meget i forhold til de andre affaldsfraktioner i analysen, er det denne fraktion der har det højeste CO2-fodaftryk med 326.000 ton. Rapporten beskriver, at elektronikaffaldets komplekse sammensætning gør det vanskeligt for affaldssystemerne effektivt at håndtere de mange produkter. Rapporten beskriver også en anden problematik: “Selv med et perfekt affaldssystem for elektronik, ville denne fraktion stadig have en anden udfordring: Værditab. Elektroniske produkter er dyre på grund af deres komplekse komponenter og design. Denne værdi vil altid gå tabt, når de nedbrydes til rene materialer eller endda reservedele. Dansk Industri (DI) offentliggjorde en rapport, der viste, at genbrug af 0,5 millioner elektroniske enheder kunne skabe +224 millioner kroner per år i værdi, mens genanvendelse af tre gange så mange enheder ville føre til +4 millioner kroner per år (DI, 2017). Der er altså en faktor-168 forskel i værdiskabelse (eller tab) mellem genbrug og genanvendelse” (Metabolic, 2020, s.52).

Miljømæssigt potentiale ved forlænget produktlevetid for elektronik

Der er stor miljømæssig og klimamæssig værdi i, at elektronik holder længere, evt. efter at være repareret, sammenlignet med miljøbelastningen ved at producere et nyt produkt til erstatning for et kasseret produkt. Det skyldes som nævnt ovenfor, at den miljømæssige gevinst ved genanvendelse af elektronik er væsentlig mindre end gevinsten ved forlængelse af et produkts levetid gennem reparation og eventuelt genbrug.

Flere undersøgelser har vist, at der kun ved gamle produkter med væsentlig lavere energieffektivitet end hos nye produkter KAN være en klimamæssig gevinst at udskifte et defekt produkt med et nyt mere energieffektivt produkt – i stedet for at få det defekte produkt repareret (Miljøstyrelsen, 2002).

For produkter med lavt energiforbrug i brugsfasen sammenlignet med produktionsfasen – f.eks. mobiltelefoner og køkkenmaskiner – er der ikke et energimæssigt eller klimamæssigt argument for at udskifte et produkt på grund af nyere produkters eventuelle højere energieffektivitet.

Hvorfor mister elektriske og elektroniske produkter deres værdi for brugerne?

Inden vi kan tale om at forlænge levetiden for produkter, er det vigtigt at vi først forstår de mekanismer der fører til at produkterne bliver kasseret, og derved får deres levetid forkortet. I alle tilfælde er der tale om en form for forældelse af produktet, som ultimativt betyder, at den værdi brugeren tillagde produktet da det blev købt, reduceres, så brugeren ikke længere kan se en værdi i at beholde produktet.

Forældelsen af produkter kan ske ved fire forskellige typer forældelse, som kort beskrives herunder (Praksh et al, 2020):

• Teknisk (eller materiel) forældelse som karakteriserer produkter af dårlig kvalitet – f.eks. med svage komponenter, som let går i stykker eller ikke kan adskilles og repareres.
• Funktionel forældelse, som skyldes at opgradering af f.eks. software betyder, at et produkt ikke længere fungerer optimalt
• Økonomisk forældelse, hvor en reparation af et produkt er så dyr sammenlignet med et nyt produkt, at en reparation droppes
• Psykologisk forældelse, som skyldes at nye produkter med nye features, farver, mønstre e.l. fører til et ønske om at købe et nyt produkt, selvom det gamle produkt stadig fungerer

Disse forældelsestyper er vigtige for udvikling af strategier for forlængelse af elektroniks levetid.

Surveyen viser, at 50-87% af den defekte elektronik IKKE repareres. De største reparationsproblemer i form af antallet af droppede reparationer ses for mobiltelefoner, computere og køkkenudstyr som følge af en kombination af korte produktlevetider, når de går i stykker, produkter der går i stykker i størst omfang og en stor andel defekte produkter, der ikke repareres. Omfanget af de tre produktkategorier beskrives i det følgende, samt reparationsomfanget for Tv-apparater, hårde hvidevarer og værktøj.

Mange tidlige defekter: mobiltelefoner

For mobiltelefoner oplever 18% af husholdningerne i løbet af et år, at én mobiltelefon bliver defekt og har behov for reparation. 88% af disse defekter indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Trods mange reparationsmuligheder for mobiltelefoner hos bl.a. nye, specialiserede butikker er det kun knapt halvdelen (45%) af de defekte mobiltelefoner, der bliver repareret.

Relativt få reparationer: computere

For computere oplever ca. 10% af husholdningerne i løbet af et år, at en computer bliver defekt og har behov for reparation. Mere end halvdelen af disse defekter (57%) indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Trods mange reparationsmuligheder for computere er det kun halvdelen af computerne, der bliver repareret.

Meget få reparationer og kort levetid: køkkenudstyr

Ca. 11% af husholdningerne oplever i løbet af et år at noget elektrisk køkkenudstyr går i stykker. Mere end halvdelen af disse defekter (57%) indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Meget lidt defekt køkkenudstyr repareres – kun 13% af de defekte produkter.

Meget få reparationer og længere levetid: TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj

TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj har lige så lave reparationsprocenter som køkkenudstyr – 13-14%. Forskellen til køkkenudstyr er, at TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj er noget ældre, når de går i stykker, Hvor 57% af defekterne på køkkenudstyr som nævnt indtræffer inden udstyret er 5 år gammelt, er det tilsvarende tal for TV-apparater 26%, for hårde hvidevarer 24-28% og for værktøj 36%.

Hvis man ganger tallene for droppede reparationer fra surveyens 1000 husholdninger op til at omfatte de 860.000 husholdninger i Region Hovedstaden, viser surveyen, at der hvert år hos regionens borgere kasseres mindst 100.000 defekte mobiltelefoner og mindst 100.000 produkter inden for elektrisk køkkenudstyr uden at blive repareret. Dette er problematisk.

Hvorfor repareres produkterne ikke?

Høje reparationsomkostninger angives for mobiltelefoner som den vigtigste årsag til, at defekte produkter ikke repareres, og det samme er tilfældet for computere. For at give et eksempel: uden for en garantiperiode på 2 år for en Nespresso maskine koster en reparation af en maskine mellem 700-1300 kr. alt efter type hos Nespresso, hvor en Nespresso maskine fra ny kan købes for 800-1500 kr. Dette er ikke et enestående eksempel for køkkenudstyr (Thygesen, Petersen, Kretzschmar, Larsen & Vogel, 2021).

Surveyen viser, at den hyppigste årsag til, at elektrisk køkkenudstyr ikke bliver repareret, at udstyret ikke kunne repareres. Dvs. en del køkkenudstyr er designet således, at det ikke kan repareres, eller fordi reservedele ikke er til rådighed (fx at det er samlet med snapfix).

For de produktgrupper, der har den relativt set højeste alder, når de går i stykker – TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj – er det lige som for mobiltelefoner og computere de høje reparationsomkostninger, der er den primære årsag til, at produkterne ikke repareres.

Surveyen viser hvor stor andel af de anskaffede produkter i 2019-2020, der var brugte. Surveyen viser: 

• Mobiltelefoner + computere: ca. 15% af anskaffelser er brugt
• TV: knapt 20% af anskaffelser er brugt
• Hårde hvidevarer: 15-20% af anskaffelser er brugt
• Køkkenudstyr (blender, brødrister, elkedel m.m.): ca. 10% af anskaffelser er brugt
• Værktøj: knapt 20% af anskaffelser er brugt

Undersøgelsen viste, at baggrunden for at købe brugte produkter hovedsageligt er, at de brugte produkter er billigere eller at man har fået et brugt produkt forærende. Sidstnævnte gælder især TV, køleskab, køkkenudstyr og værktøj.

Baggrunden for at købe et nyt produkt er især et ønske om at få den nyeste model og usikkerhed om holdbarheden af et brugt produkt. Dette hænger også sammen med de forskellige forældelsestyper, der er nævnt tidligere i rapporten, hvor et produkt simpelt mister sin værdi for brugeren af forskellige grunde.

• Professionel reparation med henblik på videre brug

Denne forretningsmodel er baseret på servicering og reparation af produkter, for at de kan bibeholde deres nuværende brug, og dermed udskyde en potentiel udskiftning af produktet. Med denne forretningsmodel beholder den oprindelige ejer derfor ejerskabet over produktet. Det hyppigste hændelsesforløb for kunden ved denne forretningsmodel starter for større produkter med, at en servicetekniker bestilles af kunden, herefter køre teknikeren ud til kunden, hvor denne fejlsøger produktet, og udbedrer fejlen i det tilfælde at der ikke kræves specielle reservedele til at udføre reparationen. For mindre produkter bringer kunden produktet hen til sælgeren eller en reparatør. Når reparationen er udført, ibrugtages produktet, som før reparationen fandt sted.

• Professionel reparation med henblik på videresalg

Denne forretningsmodel er baseret på reparation, udført af professionelle, knyttet til en virksomhed, der udover reparationen også har kapacitet, eller kanaler, hvor de kan sælge de reparerede produkter. Med denne forretningsmodel overdrages ejerskabet af produktet til den virksomhed/aktør, som kunden interagerer med.

Et typisk forløb med en virksomhed der har denne forretningsmodel vil være at man som kunde indleverer sit produkt til virksomheden, som vurderer værdien af det indleverede produkt. Herefter kan man få modregnet værdien af det indleverede produkt i forbindelse med køb af et nyt, altså en rabat. Alternativt kan man også få værdien af det indleverede produkt udbetalt.

• Gør-det-selv reparation: Reservedele kan købes

Denne forretningsmodel baserer sig på, at virksomheden tilbyder reservedele, eller knowhow til slutbrugeren, så denne bliver klædt på til selv at udføre en reparation. Et kerneværditilbud i denne forretningsmodel er den lave pris, da udgifter til professionelt arbejde undgås.

Hændelsesforløbet for kunden i ‘Gør-det selv’ forretningsmodellen, er noget mere varieret end ved de to forrige forretningsmodeller, da denne dækker over reservedele købt online af kunden, og reparationer udført på en reparationscafé af frivillige reparatører eller udført af forbrugeren selv, eller af frivillige reparatører.

Kortlægningen blev lavet i samarbejde med forskellige aktører inden for genbrug og salg af brugt elektronik, hvor der gennem semistrukturerede interviews, blev spurgt om de forskellige forretningsmodeller og tilgange, samt hvilke udfordringer og muligheder de stod over for.

Nedenstående figur 2 viser nogle eksempler på de forskellige forretningsmodeller inden for forskellige produktgrupper:

Ved hjælp af kortlægningen blev nogle sammenhænge og forskelle blandt de forskellige forretningsmodeller identificeret. Det blev endvidere analyseret, hvad der skulle til for at disse forretningsmodeller kunne blive udfoldet i et regionalt perspektiv, og hvilke udfordringer dette ville medføre. Resultaterne fra aktørkortlægningen og undersøgelsen af de forskellige forretningsmodeller er blevet brugt i iscenesættelsen af to workshops, der skulle udvikle forslag til tiltag til roadmappen for længere levetid for elektriske og elektroniske produkter. De to workshops og deres resultater er beskrevet i næste afsnit.